Større respekt for plejepersonalets indsats
Dansk kultur som fundament for integration
Gode og varierede tilbud om børnepasning
Ældrepleje på de ældres præmisser
Flere timer i folkeskolens ældste klasser
Hård kurs overfor utilpassede unge
Renovering og modernisering af skolerne

Profil

Hvem er Marc?

Interessen for politik stikker dybt hos den 30-årige borgmesterkandidat Marc Perera Christensen. Som byrådsmedlem og gruppeformand for den konservative byrådsgruppe fylder politikken meget i hverdagen, men der er også tid til andet.

Fritiden

Siden Marcs barndom har musik og kreativitet betydet meget for ham. Med en far og en farfar som aktive musikere var det naturligt for Marc at kaste sig over musikken.

Ved klaveret

Marcs instrument blev klaveret, og det fylder i dag en god del af Marcs stue og fritid. Den kreative side udfordres ved staffeliet og skitseblokken, som bruges flittigt når Marc skal slappe af og lade op.

Meget af fritiden bruges på byens mange tilbud. Han går gerne på café ved åen, bruger byens kulturelle tilbud og går til koncerter i Musikhuset. Barndommens opvækst i Stavtrup har givet Marc en stor forkærlighed for naturområderne i Århus. Når tiden og vejret er til det, nyder Marc derfor at gå og løbe ture.

Som barn spillede Marc bordtennis i Stavtrup Idrætsforening, men nogen sportskarriere blev det ikke til. Dog har Marc i sit voksne liv fået smag for fitness, styrketræning og løb. Som et menneske der trives bedst sammen med andre, synes Marc dog at løb er sjovest sammen med andre. Derfor var han og andre konservative selvfølgelig med til DHL-stafetten.

Privatlivet

Marc sætter pris på at slappe af sammen med kæresten Malene. Malene læser til socialrådgiver og er den vigtigste kritiker og sparringspartner i Marcs liv. Det er sammen med Malene, at Marc for alvor slapper af.

Det er dog langt fra alle dage, hvor den står på afslapning med Malene. Lejligheden på Grønningen summer tit af liv. Marc har nemlig en stor forkærlighed for at lave mad, hvorfor han nyder at inviterer venner og familie på besøg til middag.

Fra Sri Lanka til Stavtrup

Marcs farverige udseende skyldes, at han er adoptivbarn fra Sri Lanka. Han var kun et par måneder gammel, da hans forældre Else og Kaj Christensen hentede ham til Danmark – nærmere bestemt til Stavtrup uden for Århus. Her har han samme med storesøsteren Maria, haft hele sin barndom. Skolegangen var på Højvangskolen fra børnehaveklasse til afgangsprøven i 9. klasse.

Efter folkeskolen blev det til en studentereksamen på Katedralskolen og en uddannelse som markedsføringsøkonom på Erhvervsakademiet. Sideløbende hermed blev han medlem af Konservativ Ungdom og Det Konservative Folkeparti. Interessen for politik er blevet mere og mere fremtrædende, og i dag er han borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti i Århus.