Hans Halvorsen som overborgmester
Nu er den sandhed vi i byrådet har kendt længe, blevet offentliggjort. At det reelt er Hans Halvorsen der styrer Århus, som en form for Overborgmester.
Med økonomisk kraft har LO købt og betalt sig til politisk indflydelse på det røde kabinet. Det er altså tilsyneladende LO-formand Hans Halvorsens tegnedreng, der skal styr Århus i de kommende 4 år, hvis de røde partier får flertal.
Det er jo ærlig snak. Men om det er demokratisk fair, at man som fagforbund bruger økonomi som pression til at få din politik igennem, tja det er noget andet. Det er vist sådan noget, man bekæmper i 3. verdenslande.
Borgmester Wammen ønsker åbenhed og gennemskuelighed i de interesser og privatøkonomiske forhold, der kunne påvirke byrådets medlemmer i deres stillingtagen til politiske spørgsmål. Bør det ikke også gælde ”overborgmesterens” økonomiske håndfæstning af de tre røde lakajpartier.









