En succeshistorie fra hverdagen
Søndag var helliget familielivet og Malenes fars 60 års fødselsdag. En dejlig dag og en sjælden mulighed for at koble af og lade op til slutspurten.
Bordplanen havde været en særlig opgave for at Malenes forældre – idet jeg helst ikke skulle ende i en politisk klynge, men have mulighed for at slappe af. Men når man som jeg er så engageret af politik kommer emner som børnepasning, skoler etc. nu hurtigt på banen.
Således havde jeg en af kommunens dygtige ledere til bords. Hun var dagtilbudsleder i et af kommunens største dagtilbud. Beretningerne fra hendes og dagtilbuddets hverdag var enormt inspirerende og opmuntrende. De viste mig at gode leder formår at skabe gode tilbud. Det var et dagtilbud med faldende sygefravær og med god hjemmelavet mad til børnene som kostordningen giver mulighed for. Dagtilbuddet havde valgt at koble pædagogikken sammen med kosten og det havde givet et super godt resultat.
Så selv om man holder fri fra politik, så melder hverdagens succeshistorier sig ind i mellem.









